De rigtige dyser er vigtige for optimal fordeling


Valget af dyse kan være vigtigt for fordelingen, da dysen skal være udviklet til udbringning af flydende gødning. Quintastream-dyser fra Hardi sikrer en optimal fordeling af gødningen ved bomhøjde på 35-100 cm. Dyserne monteres nemt med 50 cm dyseafstand, og man har forvandlet sprøjten til en effektiv maskine til udbringning af flydende gødning. Foruden Hardi, kan TeeJet og Lechler nævnes, som producenter der laver dyser til flydende gødning. 

De fem stråler har direkte retning mod jorden og opløses derfor minimalt – hvilket minimerer risikoen for svidning. Kalibrering af sprøjten er let, da Quintastream-dyser følger ISO systemet. Det er derfor muligt at kalibrere sprøjten ved at anvende dysekalibreringsskiven på samme måde som ved normal sprøjtning – blot skal man huske at øge det på skiven fundne tryk. Dette gøres ved anvendelse af en simpel procedure (man ganger det fundne tryk med gødningens vægtfylde). Quintastream dyserne passer også i fatningerne på T-jet og Lechler.